Hvis man gerne vil undgå et større projekt med at ombetrække sine gamle møbler, er det både nemmere og billigere at male dem. Giv dine møbler en omgang kalkmaling og se det flotte resultat. Næsten alt stof kan males på. Velour er dog ikke velegnet, da det bliver stiv som en børste. Når man har malet på sit stof, og det er tørt, afslutter man med at påføre en voks.
Voksen giver stoffet et læderagtigt look og derudover bliver det smudsafvisende.
Med tiden er det en god ide at give dine møbler en ny omgang voks. På samme måde som hvis man har en gammel lænestol i læder, så friskes den op ved at få noget fedt. Det samme gør sig gældende for de malede stof overflader.
Et godt fif : Stof suger meget og hvis man ikke ønsker at bruge i overflod af maling, er det en god ide´ at grunde stoffet med en primer. Hvis man f.eks. har en rød lænestol og målet er at den skal være hvid, er primeren igen god, da den lukker for den hidsige farve, og kalkmalingen vil derefter have nemmere ved at dække.
Hvis man nemt og hurtigt vil give sine gamle møbler et nyt udtryk, kan en stencil (skabelon) være en nem og billig løsning..
Jeg bruger tal på mange forskellige ting, og det er kun fantasien der sætter grænser.
Hvis man ønsker en kombination af det romantiske og det industrielle look, så er tal en god detalje at påføre nogle enkelte elementer.
Her er et par eksempler hvor jeg har brugt forskellige tal.
Et godt fif er at vælge sine stencils så kraftige som muligt. Hvis materialet er for tyndt, kan det være svært at påføre malingen uden det ryger ind under kanterne, og ligeledes bliver det nemt tværet ud når din stencil fjernes.
Når drømmen om et lækkert nyt køkken i fransk/nordisk landstil ikke lige er rundt om hjørnet, og det man har er total 70'er, ja så må der tænkes i alternative baner. Og store forandringer kan nemt skabes med små midler og mindre tiltag. Min filosofi har altid været at genbruge og få mest muligt ud af de ting jeg har.
Jeg har valgt at pille lågerne af mine overskabe for at give køkkenet et mere personligt og varmt udtryk.. Jeg har brugt nogle gamle henkogningsglas til bestik, og fået nogle af de gamle fine ting frem, i stedet for de står gemt væk i et skab.
Sådan så mine låger ud før
Og efter lågerne er fjernet
Køkkenet er på igen måde det franske landkøkken, som jeg drømmer om, men det er blevet langt mere min stil efter at jeg har givet det en make over.
Gør som 20.000+ andre, og modtag nyheder og inspiration direkte i indbakken.
Besøg vores fysiske butik i hjertet af Viborg.
Ll. Sct. Peder Stræde 12, 8800 Viborg
Abningstider:
Mandag – Torsdag kl. 10.00 – 17.30
Fredag kl. 10.00 – 18.00
Lørdag kl. 10.00 – 14.00