Inspiration: 5 tips til at indrette en hyggelig udestue

Den danske sommer kan være lunefuld og utilregnelig. Er du den lykkelige ejer af et hus med udestue, så har du heldigvis rig mulighed for at forlænge sommeren og de varme dage. En udestue holder nemlig godt på varmen og holder dig i ly for regn og blæst, så du have fornemmelsen af at sidde ude mange flere dage om året end ellers.

Mangler du inspiration til din udestue, så du får lige det ekstra “uderum”, du drømmer om? I dette blogindlæg giver vi dig 10 tips til at skabe en hyggelig og brugbar udestue. Men husk, at du også altid kan finde inspiration og unikke produkter i vores haveliv-kategori.

 

1. Brug bambus og andre træmøbler og få naturen med ind i din udestue

Havemøbler i træ af forskellig slags er oplagte at bruge i indretningen af din udestue. I en udestue er de fleste træmøbler meget holdbare og kræver ikke meget vedligehold. Derudover føles de ofte behagelige at sidde og ser de jo, sidst men ikke mindst, rigtig flotte ud.

Det er blevet mere og mere normalt at se have- og udestuemøbler, der designmæssigt ligner helt almindelige møbler som dem, vi kender fra stue og spisestue. Det er på det seneste især blevet populært at bruge naturlige materialer, som bambus og rattan, i udestue indretningen.

Er du mest til lounge havemøbler, der lægger op til afslapning og måske en lille lur? Eller kan du bedre lide tanken om et havebord og stole, så det er mere oplagt at spise aftensmad og have gæster i udestuen? Det er helt op til dig og de funktioner, som du ønsker din udestue skal have.

Er du mest til afslapningsversionen af en udestue, eller er den blot stor nok til, at du har plads til begge dele, så kan de være lækkert med en solvogn. Når vejret er til det kan den trækkes ud i solen i haven. Ellers kan den stå i læ i udestuen og være et vigtigt led i mange hyggelige stunder med en plaid og en god bog.

 

2. Lys udestuen op med hyggelige lyskæder og lanterner

Udestuen bliver hurtigt en naturlig del af dit hjem i de måneder, at temperaturen tillader det. Derfor giver det også god mening at investere tid i at skabe en indbydende og behagelig atmosfære i udestuen. Det gøres nemt ved at lege med forskellige former for belysning i rummet. Ligesom i f.eks. stuen, bidrager lyskilderne til et rums udtryk og generelle stemning – og det samme gælder for din udestue. Her kan du tillade dig at være lidt mere legende, kreativ og opfindsom med valget af lyskilder, da det er et mere “uformelt” rum end f.eks. stuen.

Lanterner og lyskæder er et oplagt valg til en udestue. De kan skabe en helt magisk stemning, når mørket falder på. Her vil de fleste, i kraft af, at der er tag på, har rigeligt med steder hænge dem op, da man ofte kan se spærene. Hvis ikke, vil de fleste have nemmere ved sætte i krog i loftet, da man ikke behøver at være lige så øm omkring små borehuller i loft og vægge i en udestue. 

Lanterner kan både hænges op og sættes på gulvet, et bord eller en hylde. Det afhænger af typen. Lanterner til ophæng, lavet af f.eks. rispapir kan fint hænge fra en snor i udestuens loft og lave et smukt, roligt lys. Stående lanterner kan både indeholde ægte stearinlys og f.eks. flotte LED bloklys, så du ikke skal bekymre dig om det levende lys. Husk, at du selv ved brug af små, dekorative lys kan opnå en stor effekt.

 

3. De bløde elementer skaber lysten til at blive i udestuen

Skal udestuen kunne fungere hele året, er lækre havehynder, puder og plaider en vigtig del af indretningen i rummet. At kunne sidde eller ligge komfortabelt samt varme sig når det bliver køligere er en vigtig del af at kunne bruge udestuen i mange timer. Og på mange dage i løbet af året.

Prøv også at indrette med lækre lammeskind, som både kan bruges i stolene, på solsengen eller på bænken. 

Gulvtæpper af forskellig slags kan også varme, når du går rundt i din udestue. Og så skaber de samtidig en god atmosfære og en hyggelig stemning.

 

4. Skab en grøn oase i udestuen

Mange elsker naturen og bruger det som et sted, hvor de kan lade op. Når der ikke lige er tid eller mulighed for at komme ud i skoven eller på stranden kan det være rart, at have et strejf af skov og natur i sit eget hjem. Skab derfor en grøn oase i din udestue med massere af planter og blomster, der kan vokse og give en stemning af noget vildt og naturligt. Det vil skabe det uderum, du længes efter i naturen og minde dig om gode skovture og flotte udflugter. 

Det er en god idé at variere udtrykket med flere forskellige slags planter samt potter i mange forskellige former, farver og størrelser. Mange planter og blomster har samtidig godt af at kunne stå i en udestue, når vejret bliver for koldt og de skal beskyttes mod frost. Samtidig skal du dog også huske at vælge planter, der kan tåle de relativt høje varmegrader, der også kan forekomme i en udestue om sommeren. 

Vælg de planter og blomster du bedst kan lide, og som passer til din udestue, og sæt dem i plantekurve og potter i hele rummet. De fleste kan stå på gulvet og på borde eller hylder, men du kan også vælge at købe nogle mindre hængepotter. På den måde får du de grønne planter lidt op i højden og skaber en fuldendt grøn oase. 

 

5. Nips og de små detaljer i udestuen 

Sæt prikken over i’et og fuldend hyggen og din personlige stil i udestuens indretning med vaser, potter, lysestager, bakker og andre pyntegenstande. Her er det helt op til dig, hvad og hvor meget der skal være plads til. Det afhænger af, hvad der giver dig ro og følelsen af hygge og at være hjemme.

Vi håber, at du med dette blogindlæg blev inspireret til nye muligheder i indretningen af din udestue. Du er altid velkommen til at ringe, skrive eller besøge vores MIOMIO butikker, hvis du har nogen former for spørgsmål eller har brug for hjælp til at bestille en vare online. Vi bestræber os altid på at yde den bedste kundeservice, både online og i vores butikker. Derfor er vi stolte af vores +4-stjernede vurdering på Trustpilot, som vi hver dag gør alt for at opretholde og forbedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få vores gratis nyhedsbrev

Vær blandt de første, der får besked om nye loppefund, events, særtilbud og meget mere
Tilmeld dig nu!
close-link