MIO MIO søger Multi-medarbejder i Viborg – Stillingen er besat

Multi-medarbejder søges til Butik / Lager i Viborg : Som multi medarbejder hos MioMio, er arbejdsopgaverne lige så spændende som de er varierede og mange. Her får du både indblik og hænderne...
15. marts 2021
2 minutters læsetid

Multi-medarbejder søges til Butik / Lager i Viborg :


Som multi medarbejder hos MioMio, er arbejdsopgaverne lige så spændende som de er varierede og mange.

Her får du både indblik og hænderne i de fysiske vares gang, der bliver solgt i de fysiske butikker – såvel som på webshoppen.

Vores nye multi-medarbejder skal hovedsageligt dele timerne over 2 forskellige stillinger, med både åbne og lukkevagter.
Så dagen kan både starte kl. 8 den ene dag på lageret og slutte kl. 18 den næste dag i butikken.
Der vil selvfølgelig blive lagt en mere fast vagtplan ved ansættelsen som er på 37 timer.
Ansættelse i denne stilling forudsætter, at man kan arbejde hver anden lørdag i butikken og at man kan være meget fleksibel i forhold til at kunne arbejde ekstra timer, da vi lige nu er så heldige at have rigtig travlt.
Til gengæld er vi en meget simpel organisation, hvor alle ideer til udvikling også modtages med kyshånd.

Hos os er der ikke langt fra tanke til handling.

Butiks delen:
Her arbejder du som butiksassistent, i vores dejlige butik i Viborg. Her er det den unikke
kundeservice og alt hvad butiksarbejde indebærer, der vil være i højsædet.
Lager delen:
Her er det dine evner til at arbejde struktureret efter ordresedler og pakke varer til kunderne der skal bruges. Vi prioriterer hos MioMio vores kundeservice meget højt uanset hvor kunderne møder os. Det er derfor vigtigt at du vil tage ansvar for hver enkelt pakke der pakkes, og dermed
pakke den som du selv gerne ville modtage den – og så lidt bedre 🙂

Om dig:
● Du er omstillingsparat og mødestabil.
● Du skal kunne trives i et miljø, hvor der er fart over feltet, uden at det kan ses på kvaliteten af dit arbejde.
● Du søger ikke jobbet for at udfylde et sabbatår. Da vi søger en mere fast og stabil medarbejder.
● Erfaring fra butik eller lager er en fordel, men ikke en betingelse for at kunne ansøge. Det vigtigste for os er, at du har ja-hatten på, når det kommer til at lære nyt.

Kort og godt søger vi en holdspiller, der vil være med til at løfte i flok.
Skal du med på rejsen?

Ansøgningsfrist : Hurtigst muligt

Ansøgning sendes til info@miomio.dk – emne : Ansøgning Viborg

Pga travlhed bedes alle ansøgninger sendes via mail.

Inspiration & Nyheder

Gør som 20.000+ andre, og modtag nyheder og inspiration direkte i indbakken.

    Copyright © 2024 MIOMIO ApS